Alle børn leger, men hvorfor er det egentlig, at de gør det? Vi har jo også selv leget engang, og når man leger med andre, er der helt klart noget socialt i det. Men hvad betyder den leg, man leger alene? Den betyder faktisk overraskende meget; det er en vigtig del af barnets udvikling.
Hvorfor leger man?
Som sagt, alle børn leger. Ikke kun menneskebørn, men mange dyrebørn leger også. Hundehvalpe slås, kattekillinger leger med deres mad, når deres mor kommer med mus, og menneskebørn leger med deres legetøj. Faktisk gør de det alle sammen af samme grund; det er noget, de bruger til at udvikle deres evner, og noget der hjælper dem med at blive forberedt på voksenlivet. Det kan lyde voldsomt, at leg handler om at blive voksen, men det er der meget i barndommen, der gør.
De helt små
Når barnet stadig er helt lille, handler legen først og fremmest om de motoriske evner. De skal kunne lære at bruge deres krop til at komme hen, hvor de vil, og de skal lære at bruge deres hænder til at tage fat i det, de gerne vil holde ved, og slippe det, når de vil af med det igen. Lidt senere er der større fokus på de helt finmotoriske evner og de kognitive færdigheder. Her handler det om, hvordan man kan bruge de enkelte fingre, hvor meget pres man lægger på forskellige ting, og det handler om at kombinere ens fysiske evner med ens mentale, så man kan løse forskellige opgaver.
De lidt ældre
Når man efterhånden har styr på det, vil barnet begynde på noget nyt. Du har måske selv set dem lege før, hvor de højlydt fortæller dem selv, hvad der foregår i deres leg. Den historie, der udspiller sig, vil typisk være en kopi af en eller flere ting, de har set i virkeligheden. Det kan være derhjemme, i skolen eller børnehaven eller på tv. De kopierer andres opførsel for at kunne forstå den, og det er en måde, hvorpå de lærer sig selv, hvordan verden fungerer, og om forskellige sociale normer.
Leg er vitalt
Som du kan se, er det vigtigt med legetøj til børn. Leg er en vital del af udviklingen, som lærer barnet at bruge deres krop og deres hjerne, og som hjælper dem med at forstå den verden, som de lever i. Leg er ikke bare sjov; det er en måde at lære på.