Site icon Team Hansen

Fede oplevelser at prøve af med familien

familie

Som familie kan det nogle gange godt være svært altid at finde på noget nyt at lave sammen. Ofte kender man jo hinanden rigtig godt, så det er svært altid at finde på et godt samtaleemne. Og det kan være svært at blive ved med at være nytænkende, når det kommer til sjove oplevelser, som alle kan være med på.

Derfor har vi her samlet en række gode ideer til fede oplevelser, du have med familien – så får I lige pludselig nogle flere samtaleemner at diskutere. 

Escape room

Escape rooms er blevet mere og mere moderne inden for den senere årrække. Og det er en aktivitet, som man sagtens kan få en masse sjov og ballade ud af sammen med både venner og familie. 

Hvis I er en familie, der i forvejen godt kan lidt at spille spil eller løse gåder, så bør I så absolut prøve et escape room af sammen. Arbejd sammen om at løse alle gåderne og udfordr hinanden som familie i mellemtiden. 

Der er ikke noget der kan ryste jer bedre sammen, end når I i fællesskab klarer opgaverne og til sidst får døren til at gå op, så I kan undslippe rummet.

Find jeres indre badedyr frem

Vandparker og badelege er meget populære, og det er der en god grund til. Langt størstedelen af os mennesker elsker at fjolle og plaske rundt i et stort åbent hav eller en stor svømmepøl.

Men i stedet for bare at tage hen til det lokale badeland, så kunne I jo prøve nogle lidt eventyrlige ting af sammen?

I kan for eksempel leje nogle kajakker engang og smutte ud på en stor åben sø. Måske I ligefrem bliver så glade for det, at I engang køber jeres helt egne kajakker og pagajer til kajakker?

Og hvis kajakkerne ikke lige er sagen, så kan I jo prøve jeres muligheder af for at surfe? Selvom vi ikke har nær så høje bølger her som i for eksempel Australien, så kan man stadig sagtens prøve sig selv og sin familie af med lidt surfing. 

Nyd den danske kultur

Alt for ofte har vi det med at fare afsted til udlandet, så snart vi får lidt frihed og sommerferie. Vi ender ofte med at glemme, at der findes rigtig mange spændende ting at se og udforske lige her i gode gamle Danmark – og så behøver du ikke at rejse en halv dag for at komme derhen. 

Danmark er måske et lille land, men vi har en meget rig og gammel historie. Den ser vi tydeligt rundt omkring i landet.

Gå på opdagelse i de mange borge og slotte, der ligger rundt omkring. Besøg vigtige steder fra vikingetiden og bliv lidt klogere på din egen nationale historie. 

 

Exit mobile version