Det hører til blandt menneskets bestræbelser, at dets hukommelse skal manifestere sig i noget konkret. De ord vi udsiger og gerninger vi udfører, er klædt i forskellige tegn. Vi er bekendt med, at en særlig situation fordrer en bestemt måde at formulere sig på. Skolelæreren taler til børnene, anklageren til den anklagede, lægen til den syge, på de måder som situationen dikterer. Situationen må her være genkendelig, akkurat på samme måde som bogstaverne i alfabetet, og det er dette der gør os i stand til at vende tilbage til dem. Til at at opføre os passende. Skriftegn af forskellig art, kan betragtes som et af vigtigste og mest mageløse midler, hvorpå vi anvender hukommelsen. Så hvad vil det sige at bogføre? Det vil sige, at være i stand til at huske, og dermed at være i stand til at planlægge.

Kassekladde

Om det væsentlige i at kunne bogføre ud fra en særlig kontekst

Bogføring er almindeligvis anvendt som et betydningsmæssigt fastlagt term inden for erhverv og akademiske discipliner, der befatter sig med regnskabsføring. Talemåden ’at føre regnskab med’, afslører allerede, for dem der er bekendt med hvad vendingen vil udsige, at der er tale om en form før opgørelse. En opgørelse har altid en form for statistik som præmis. Den skal betragte de forskelligartede episoder hvorunder noget der finder sted, som noget der ikke ændrer sig.

På denne måde er det at føre regnskab, i den konkrete eller metaforiske forstand, en bestræbelse der altid har noget fastlagt og ufravigeligt for øje. Tallene i et regnskab illustrerer gerninger, der ikke kan omgøres. En postering, i regnskabssprog, er dét at lade en bestemt transaktion være gældende. Skyldnerens udestående føres på papir, som i bogstaveligste forstand fører til, at kreditorens fremtidige gevinst i samme ombæring står som fastlagt. I den forbindelse er der altid et mellemværende, der skal afsluttes.

Ét af de instrumenter, som anvendes hertil, er en såkaldt kassekladde. Hvad er en kasseklade? Det kan vel kan betragtes som enhver regnskabsførers dagbog. For heri står nedfældet de forskellige gerninger, som det påkræves enhver at behandle på passende vis. Det er midlertidige bogføringer, der anvendes til et eller andet afsluttende regnskab. De enkelte posteringer fungerer som en måde, hvorpå hukommelsen kan holde styr på sine gøremål. Ligesom tallenes orden og deres formål, gør det muligt at bogføre, således gør grammatikken det muligt at formulere sætninger, der tjener et lignende formål; navnlig at den rette kommunikation til et særligt formål, kan lade sig gøre.

Kassekladde

Er der altid et regnskab der skal gøres op?

Kasseklader kan kaldes dagbøger, fordi de ligesom en regulær dagbog faciliterer hukommelsen, der endvidere muliggør andre foretagender. For at planlægge har man brug for at blive mindet om det, man allerede godt ved. En familieblog, der giver alskens råd til potentielle læsere, er de så også bogførere?  De behøver naturligvis ikke at holde regnskab, i den forstand, at de beskæftiger sig med noget der ikke kan omgøres. Men deres råd kan tjene samme funktion, som posteringer på et regneark. For det er i kraft af de afgivne råd, når man tilgår dem kontinuerligt, at man er i stand til at tage ved lære, og planlægge.

Dét at rådgive om økonomi har ikke nødvendigvis noget med tal at gøre. Det er ikke ligesom kassekladerne, bundet af en streng logik, der nøder en at handle på en særlig måde. Men rådene skal samtidig, ligesom ordentlig regnskabsføring, være konsistente og passende, for at de skal have den ønskede effekt.En effekt, der må være at gøre folk i stand til at give sig i kast med det projekt, de end er i færd med, og vide hvordan de bærer sig ad. Ved at anskue matematik, som er bogføringens fremmeste remedie, som beroende på samme præmis på dagbogen, får bogføring en ny betydning. Du kan lade dig inspirere af denne analogi til forstå, hvordan din hukommelse fungerer . Hvordan vores forskellige projekter må tage udgangspunkt i noget uforanderligt. Bogføring symboliserer det genkendelige.