zz11

For mange forældre er det rigtig vigtigt at give sine børn de ultimative behagelige og trygge fysiske rammer. Dette kan man selvfølgelig gøre i hele hjemmet, men børneværelset er alligevel et ret så oplagt sted at starte. Her vil barnet nemlig ganske naturligt komme til at tilbringe meget af sin tid.

Det er vigtigt med en hyggelig, blød og aktiverende indretning af børneværelset allerede mens barnet er helt lille. Selvom barnet måske ikke er bevidst om, hvordan omgivelserne ser ud, vil det nemlig alligevel tage farver, former, lyde, dufte og indtryk til sig og agere ud fra dem.

Centrer værelset omkring sengen

Når man indretter børneværelset, kan det være en rigtig god idé at tage udgangspunkt i barnets seng eller vugge. Imens barnet er lille, kommer det nemlig til at ligge meget her, og barnesengen skal være som en tryg rede, der udgør en substitut for mors og fars arme.

Derfor kan man med fordel tænke over, hvordan sengen skal se ud, hvilke farver der skal dominere, og hvor den skal placeres. Der er mange ting, man kan gøre for at gøre sengen ekstra hyggelig. En af disse er at investere i en sengerand. En sengerand danner en blød ramme langs kanterne på barnesengen. Mammashops udvalg i sengerande er et godt sted at starte.

Vælg bløde og kønsneutrale farver

Spædbørn og tumlinge er enormt opmærksomme og opfatter flere ting, end vi lige tror. Fordi de endnu ikke kan tale og forstå så meget, er de meget afhængige af deres sanser. Det betyder, at lyde, dufte og farver er enormt vigtige for dem.

Derfor bør man tænke over de farver og mønstre, man indretter barneværelset med. Det er en god idé at holde væggene og gulv i rare, varme og rimelig neutrale farver. Små børn kan godt lide knald på farverne, men de fysiske rammer må gerne være rolige – så kan legetøjet larme og skrige i øjnene.

Indretning

Lav plads til forældrene

Når barnet bliver lidt ældre, så bliver barneværelset deres særlige sted og et helle, hvor forældrene helst ikke skal komme alt for meget. Men mens de er små, så kommer man som forælder til at tilbringe rigtig meget tid på deres værelser.

Derfor kan man med fordel sørge for, at man laver en krog til sig selv på værelset. Det kan man blandt andet gøre ved at indrette med en behagelig stol, et blødt tæppe eller en lille divan eller sofa.

Drop perfektionen

Selvom mange gerne vil tro, at de kan være tjekkede forældre med styr på det hele, så er det et faktum, at børn er lig med alt andet end perfektion. Som forældre stresser og jager man, og man gør det så godt man kan – men sjældent perfekt.

Indretning

Så lad være med at forvente det perfekte børneværelse. Indret med brugte ting, lad være med at slå jer selv i hovedet over at i ikke har den nyeste tremmeseng og drop den ekstra omgang maling på væggen. Fokuser med den tid i tilbringer med barnet i værelset i stedet.