zz11

Venter du en lille ny, ja så er du sikkert klar over alle de ting der skal overvejes og købes ind. Jeg husker selv tydeligt, specielt med Isabella, hvor meget babyudstyr, babytøj, babymad osv. vi skulle have købt ind. Sikke en jungle! I al fald i starten som helt nye forældre. Men vi oplevede især store udfordringer ved at vælge den rette puslepude, som jeg forleden hjalp min veninde med. Så derfor tænkte jeg lige at lave et lille indlæg om puslepuden, så de af jer, som netop skal have fundet en sådan, kan finde lidt hjælp her forhåbentlig.

Hvad er det gode ved en puslepude?

mor og hendes baby på en puslepude

Hvorfor skal man overhovedet ha’ en puslepude? Kort sagt; den er ganske enkelt uundværlig. Den er simpelthen så praktisk og jeg kunne ikke forestille mig at skulle være den foruden som forælder til nyfødte. Du skal huske på at puslepuden skal danne rammerne for rigtig mange hyggelige og vigtige timer med den lille ny, da baby jo oftest skal skiftes og/eller have nyt tøj på. Puslepuden gør de bare så meget lettere, den gør det praktisk og derfor er den så vigtig.

Sådan finder du den helt rette

For mig er følgende punkter det vigtigste ved en god puslepude;

  • Høje kanter, som sikrer baby og sørger for han/hun ikke kan rulle “væk”
  • Et aftageligt betræk i noget godt materiale, så du nemt kan rengøre det
  • At den er blød og komfortabel for baby

Det er nogle af de vigtigste kriterier, som jeg selv gik og selv ville gå efter den dag i dag. Så det kan du tage med dig, når du selv skal ud og finde den rette. Det kommer dog selvfølgelig også an på personlige præferencer, men uanset hvad kommer du til at skulle tage stilling til dit budget, materiale og design, hvorfor det er vigtigt at gøre dig nogle tanker her.

Ift. dit budget, så vil jeg anbefale du bruger nettet til at kigge på de forskellige muligheder. Eller hvis du finder en i en fysisk butik, så vent med at købe den til du lige har tjekket om det nu også er den billigste pris, de kan oftest findes billigere på nettet!

Jeg håber at ovenstående kan hjælpe dig lidt på rette vej mht. at finde den rette puslepude til den lille ny. Du kan også læse mere om puslepuder her, hvis du mangler ideer til nogle konkrete produkter.

God jagt!