Det er dejligt, når det danske vejr endelig bliver sommerligt. Så kan man tage til stranden. Børnene elsker stranden, og det gør vi voksne også. Det er dejligt at komme lidt væk fra det hele. På stranden er der heller ikke nogen diskussion om, hvor længe man skal sidde foran skærmen. Den er der nemlig slet ikke.

Når vi tager på stranden, forbereder vi os altid grundigt. Det går efterhånden meget nemt, fordi vi har fundet ud af, hvad vi har brug for, når vi er af sted. Men det er vigtigt for os at få de ting med. Vi forsøger ikke at slæbe et halvt hus med os, men der er alligevel 3 ting, vi altid tager med. Udover badetøjet på vores kroppe selvfølgelig.

Har din familie nogle ting, som I altid tager med på stranden, så skriv en kommentar, og fortæl om det.

 Solcreme

Strandstole

Den ene af vores tre vigtige ting til stranden er hver vores strandstol. Vi har hver vores farve, så vi altid meget nemt kan kende dem fra hinanden.

Vi elsker at kunne sidde op, men stadig mærke sandet på vores fødder. Når vi sidder op, har vi et godt udsyn, og vi kan have overblik over stranden. Vi kan nyde synet og holde øje med hinanden.

Vores strandstole kan naturligvis klappes sammen. Så fylder de ikke så meget i bilen, og de er nemme at bære på. Det gør dem også nemme at tage med andre steder hen. Så når vi skal et sted hen, hvor vi kan få brug for at sidde ned, så har vi altid vores strandstole med.

Solcreme

Et andet must på strandturen er en god solcreme. Vi forsøger at bruge en høj faktor.

Det er vigtigt for os voksne at få lært børnene at huske solcremen. Når det endelig bliver sommer i Danmark, skal vi jo også huske den. Vi er ikke vant til sol, så vi bliver hurtigt forbrændte. Det er hverken behageligt eller sundt at være forbrændt, og det vil vi gerne skåne vores børn for.

Vi hjælper gerne hinanden med at smøre os ind, lige før vi kører. Det er nemmere lige at klare det derhjemme, end at sidde og smøre sig ind på stranden. Men er vi i vandet eller bare af sted i længere tid, skal vi smøres ind igen. Derfor tager vi solcremen med, så vi lige kan få den genopfrisket.

Vandflaske

Mad og drikke

Drikkelse og et eller andet spiseligt pakker vi også altid. Det er meget forskelligt, hvad det er. Det kommer an på, hvad vi lige har i huset den dag.

Vi fylder hver vores drikkedunk med vand eller saftevand, eller vi pakker nogle sodavander. Det er jo vigtigt at få væske, når solen skinner.

Vi pakker også nogle kiks og en sandwich eller lignende. En sandwich er nem at spise på stranden. Man har ikke brug for bestik. Nogle gange skærer vi også lidt frugt ud og tager med. Det er lækkert med noget friskt og saftigt, når man sidder i solen og bager.